Af Leif Christensen & Jakob Søltoft-Jensen,
Slagteriernes Forskningsinstitut


 

I august måned kom der nye krav for transport af grise efter politiske ønsker om at forbedre dyrevelfærden. Men intet tyder på, at de nye regler, der bl.a. bygger på EU-lovgivning, giver bedre dyrevelfærd. Flere af kravene er i modstrid med, hvad en række videnskabelige undersøgelser fra bl.a. Slagteriernes Forskningsinstitut har vist. Blandt de nye krav er mere plads til grisene. Det virker umiddelbart som en forbedring af dyrevelfærden, men vil faktisk have den modsatte effekt for grise, der bliver transporteret i mindre end fire timer. Grisene kan ikke længere støtte sig
op ad hinanden og falder lettere. Et andet krav er mindre mekanisk ventilation. Det betyder alt andet lige, at temperaturen bliver sværere at holde nede i vognkasserne. Krav om øget frihøjde over grisene har ingen effekt på dyrevelfærden, men vil gøre det næsten umuligt at konstruere prismæssigt konkurrencedygtige vogne til de danske landeveje. Krav om en indvendig inspektionshøjde på hver etage, for transporter over 8 timer, vil ikke forbedre dyrevelfærden. Grisene kan sagtens inspiceres udefra, og at bevæge sig ind til dem kan være både farligt og skadeligt for grisene selv. Kravene til rampers maksimale hældning er uændrede indtil 2007, hvor EU strammer op, men allerede nu kører branchen med endnu lavere hældninger end de kommende EU-krav.
Endelig skal alle transportører have modtaget undervisning i dyretransport senest år 2007; det har stort set alle vognmænd allerede efter krav fra slagterierne. Og vognmændene ved, at de bliver draget retsligt til ansvar, hvis de grise, de kører med, ikke kan klare transporten. 

Danmark uofficiel verdensmester

Gennem en årrække er der i Danmark arbejdet for at holde en ’rød tråd’ fra producent til slagtning, lige fra grisene forlader landmanden, over transport og opstaldning til selve bedøvelsen. Hele kæden skal være så rationel som muligt, men uden at gå på kompromis med dyrevelfærd, som i sidste ende også har stor betydning for kødets kvalitet. Transportvognene vil i fremtiden blive større og transportere flere grise. Tre etager bliver mere almindeligt. Kravene til
transportvogne har svinebranchen samlet i ’Håndbog SvineTransport’, som sikrer, at vognmændene overholder gældende lovgivning. Håndbogen tager også hånd om indretning og teknik, så vognen sikrer grisene størst mulig dyrevelfærd. Slagterierne har allerede stillet krav om, at chaufførerne skal have gennemgået undervisning, hvor bl.a. dyrevelfærd og transportegnethed er et vigtigt aspekt. Endvidere sikrer dyrlæger grisenes velfærd, når de kontrollerer dyrene ved aflæsning på slagterierne. Ser man på statistikken for antal døde grise under transport, har Danmark sandsynligvis den bedste placering i verden. I 2004 modtog danske slagterier godt 21 mio. slagtesvin. Under transport til slag slagterierne var kun 0,01% døde. Det tal er 50% lavere end i Finland, der ligger tættest på os, men som kun transporterer en tiendedel så mange grise. Europæiske lande, der er sammenlignelige med Danmark i antal slagtninger har en dødelighed under transport, der er 4-50 gange højere.

Mere plads, mindre luft

Den meget lave dødelighed vidner om, at branchen tager sit ansvar meget alvorligt. To af de nye krav for grisetransport vil med stor sandsynlighed forringe dyrevelfærden. Pladskravet øges fra 0,35m2/100 kg gris til 0,42m2/100 kg. Undersøgelser har vist, at grise får flere skader ved 0,42m2 end ved 0,35m2, da de støtter hinanden dårligt under transporten og lettere kommer til at udvise aggressiv adfærd. Det har bl.a. Slagteriernes Forskningsinstitut i et EU-støttet projekt dokumenteret for transporter op til fire timer. Ca. 90% af alle transporter i EU har en varighed på under to timer.  Krav om mekanisk ventilation nedsættes fra 75 m3/timen pr. 100 kg gris til 61 m3 – en reduktion på ca. 20%. Tallet er fastsat i EU-lovgivning, men hvordan det præcist er opstået vides ikke. Derimod er det ved transportundersøgelser vist, at 75 m3/timen pr. 100 kg. gris suppleret med overbrusning kan holde temperaturen i vognkasser nede på ca. 25°C under danske forhold. En mindre ventilationsmængde vil alt andet lige mindske luftskiftet og øge temperaturen i vognkasserne og dermed forringe dyrevelfærden for grisene. Dokumenterede etagehøjder skal hæves fra 90 cm til 92 cm pr. 100 kg gris og 95 cm for 110 kg grise. Igen kan det undre, hvor de tal kommer fra. Der har været gennemført flere EU-støttede projekter, men der er aldrig påvist problemer i forhold til grises velfærd ved etagehøjder på 90 cm.  Med en lavere etagehøjde bliver luften trukket ud umiddelbart over dyrene, men hvis der er for meget luft over dem, risikerer man, at der opstår en varmedyne over grisene. Det forbedrer ikke dyrevelfærden. Kravet om 95 cm etagehøjde gør det næsten umuligt at konstruere transportvogne, f.eks. i tre etager, der kan passere under broer på de danske veje.

Stejle ramper og ubrugelig inspektion

Fra 2007 kræver EU-lovgivningen maksimalt  20 graders hældning på ramper. Indtil 2007 må ramper hælde op til 28 grader, hvilket øger risikoen for at grisene falder, når de læsses af og på. Branchen er imidlertid forud for både de nuværende og de kommende regler, fordi der allerede anvendes maksimalt 10 grader faldende og 20 grader stigende ramper som anbefalet i ’Håndbog SvineTransport’. Ved transporter over otte timer er der nu krav om, at f.eks. dyrlæger skal kunne komme ind til grisene ved en inspektionshøjde på 140 cm pr. etage. En arbejdsgruppe i EU har drøftet, om der i det hele taget er behov for at kunne komme ind til risikoen for at dyret, der skal tilses, bliver mast under tumulten.

Skrappe sanktioner

Det sidste væsentlige krav er, at alle chauffører skal modtage undervisning i dyretransport senest år 2007. I dag er alle vognmænd autoriserede og 80-90% har allerede fået undervisning i transport af dyr. Det har slagterierne sat som krav, så heller ikke her er der tale om en reel stramning af reglerne. Transportørerne har det fulde ansvar for de grise, de kører med, og chaufførerne kan blive dømt i retten. Der uddeles bøder, og er der tale om grove brud på reglerne kan vognmanden blive ramt på sit levebrød, idet autorisationen kan fratages op til fem år.■  

- TILBAGE-